BCG event

Besøg hos BCG med fokus på effektiv kommunikation

17. november 2011
18:00

Ved Hypatias netværks-event hos The Boston Consulting Group i november 2011 havde ikke færre end 50 medlemmer meldt sig til for at få et indblik i konsulentbranchen.

BCG havde forberedt en spændende aften med foredrag og personlige fortællinger samt mulighed for at netværke med BCG og andre Hypatia-medlemmer. Det første oplæg omhandlede BCGs bud på hvordan man kommunikerer effektivt og skaber rammerne for en god præsentation. Oplægget gav ikke blot gode værktøjer til fremtidige præsentationer, men også mulighed for aktiv deltagelse fra medlemmernes side. Herefter mødte vi to kvindelige ingeniører, Jaqueline (fra Holland) og Katharina (fra Tyskland), som fortalte om deres karriere gennem tiden og hos BCG.

Der var rig mulighed for at stille spørgsmål og der blev herved skabt en dialog om mulighederne for kvindelige ingeniører i konsulentbranchen. Der blev desuden givet eksempler på projekter, som Jaqueline og Katharina hver især havde nydt at arbejde med.

Aftenen sluttede af med en introduktion til BCGs eget Top Talent Female Network samt networking med flere af BCGs medarbejdere.

Skriv en kommentar