Militær forhindringsbane

Hypatia på militær forhindringsbane

30. maj 2010
11:00

17 medlemmer af Hypatia mødte friske og veloplagte op en søndag morgen på Frederiksberg militær forhindringsbane for at få lov til at spille med musklerne.

Vores helt egen mili-mand stod klar til at vise os i sand pacour-stil hvordan man let og elegant – på trods af størrelse og smidighed – kunne springe over vægge og udnytte energi på bedste vis.

De seje kvinder tøvede ikke med at tage imod enhver udfordring der blev stillet, og gav den alt hvad den havde.
Det var hårdt og svært, men alligevel stod vi sammen som en gruppe og var alle klar til at give den hånd eller skulder der skulle til for at vi alle kom igennem det. Og efter to timer med sved, skrammer og stædighed (som kun en kvinde kan besidde), blev alle forhindringer besejret.

Det var det en super sjov oplevelse – ikke mindst eventet i sig selv – men også fordi at det var en god måde at lære deltagerne at kende uden for DTU’s faglige vægge.  Det er tydeligt at grænser bare overskrides hurtigere i tighst og når man arbejder sammen om et fælles mål om at vise at kvinder også kan spille med musklerne – i sær når det kommer til konkurrence mod mænd.

2 Comments

  1. Maria siger:

    hvordan kom i i kontakt med frederiksberg forhindringsbane, så i kunne få lov at låne banerne?

    • administrator siger:

      Kære Maria,

      En af de tidligere bestyrelsesmedlemmer havde to venner der var ved at uddanne sig til officerer. Vi fik derfor undervisning og adgang til banen via dem. Mit bud ville være at kontakte hærens officerskole på frederiksberg og spørge dem om lov.

      Mvh Jaide

Skriv en kommentar