Hypatia har fået nye kræfter
5. januar 2012 afholdte Hypatia generalforsamling. Mødet havde 18 deltagere, hvoraf 7 var helt nye ansigter.
Ved mødet fik de nye mulighed for at høre nærmere omkring Hypatias arbejde og planer for 2012. Derudover blev fem tovholdere valgt til at udgøre Hypatias bestyrelse. Fem snorholdere blev valgt til at supplere tovholderne, når det er nødvendigt.
Det nye aktive medlem Stéphanie Mesker blev valgt til at varetage kommunikation for Hypatia. Med hendes erfaring i en ligesindet hollandsk organisation og en bachelorgrad i Life Science & Technology med en minor Kommunikation, ser vi meget frem til samarbejdet med Stéphanie.
Lise Hahne Jensen blev valgt som tovholder for administration og økonomi. Med en baggrund som diplom Maskin i produktion og ledelses-retningen og en mor der er bogholder, ser vi frem til at Lise holder styr på Hypatias finanser.
Christina (Stinna) Jensen blev genvalgt til tovholder for sponsorgruppen og vi ser frem til at Stinna med en baggrund i Kemi og økonomi hjælper Hypatia med at styrke samarbejdet med nuværende og nye sponsorer.
Christina Jensen blev genvalgt som tovholder på eventgruppen. Da Christina tilbringer forår 2012 i Troy, New York, vil Sara Wulff Kringelbach besidde stillingen mens Christina er bortrejst. Både Sara og Christina er Design og Innovation kandidat-studerende.
Thea Sørensen blev genvalgt som tovholder til alumnegruppen. Som Diplom maskin-studerende og med en baggrund i international business ser vi frem til at Thea fører Hypatias samarbejde med DTU alumne ind i en ny fase.
Som suppleanter blev følgende valgt; Alexandra Dienst (kommunikation), Stinna Jensen (administration), Mette Engelbrechtsen (alumne og sponsorat), Sara Wulff Kringelbach (event).
Christina Jensen (tidligere næstformand) blev valgt til posten som Hypatias formand og Thea Sørensen til posten som næstformand.