Hypatia’s historie

Hypatia blev efter et oplæg om kvindenetværk fra konsulentvirksomheden Accenture etableret I foråret 2008 af Signe Schløer, Tanja Hartmann, Jaide VK Jensen, Louise Eriksen, Maja Skovbjerg Knudsen og Isa Kristina Kirk. Accenture støttede Hypatia økonomisk, men også med sparring fra civilingeniørerne Hanne Fløe Andersen og Pernille Krogh-Meyer der under hele opstartsfasen og årene efter har støttet Hypatia på flere områder.

Netværket skulle I første omgang fungere som et samlingspunkt for DTU’s kvinder og sidenhen har fokus rykket sig til at udbyde værktøjer der hjælper den enkelte med at opbygge den ønskede karriere.

I Hypatias første år har især Elisabeth Haarsted Graversen, Helene Juhl, Dorthe Finne, Silja Storm Engelstoft, og Laura Frolich været med til at forme Hypatia og bragt Hypatia dertil hvor netværket er i dag.